Bruttonationalproduktet (BNP) er et vigtigt nøgletal når man kigger på performance af forskellige lande. Bruttonationalproduktet viser markedsværdien af alle færdigproduceret vare i et land. Bruttonationalproduktet bruges ofte som en målestok for levestandarden i forskellige lande.
Sådan udregnes bruttonationalproduktet
Der er flere forskellige måder, at udregne bruttonationalproduktet på. Der er produktionsmetoden, indkomstmetoden og udgift metoden. De tre forskellige metode bør alle give det samme resultat.
Den nok mest populære metode at udregne bruttonationalproduktet på er ved at bruge udgift metoden.
GDP=C+I+G+(X-M)
Hvor C står for forbrug (consumption), I står for investeringer (investments), G står for offentlige udgifter (government spending), X står for export og M står for import.
Nedenfor vil har jeg lavet et regne eksempel der viser hvordan bruttonationalproduktet (BNP) kan udregnes. Jeg har udregnet bruttonationalproduktet i år 1990 og i år 2011, herved kan man sammenligne tallene og se udviklingen i bruttonationalproduktet.
Tallene er fundet på Danmarks Statistik og er frit tilgængelige for alle der ønsker, at udregne det danske bruttonationalproduktet.
Tallene fremgår i milliarder
| Årstal | 1990 | 2011 |
| Forbrug | 423,2 | 874,5 |
| Investering | 165,6 | 311,7 |
| Offentlige udgifter | 211,2 | 508,1 |
| Import | -273,7 | -863,3 |
| Export | 312,3 | 956,8 |
| Ændringer i lagre | 2 | 3,6 |
| Bruttonationalproduktet | 840,6 | 1791,4 |
Du kan selv finde tallene her.
Bemærk at jeg har en linje, som hedder ændring i lagre, hvilket ikke fremgår i ligningen ovenfor.
Dette er en mindre justering der bliver lavet alt efter hvor mange produkter der er blevet produceret til lagret og derfor ikke er blevet solgt endnu. Justeringen er ikke noget man inkludere i den makroøkonomisk ligning som er vist ovenfor. Desuden fremgår det at justeringen er yderst minimal og det har ikke stor betydning for det samlede bruttonationalprodukt.
Når man har lavet den ovenstående udregning kan man udregne hvor meget forbruget udgør af det samlede bruttonationalprodukt. Man kan også udregne hvor stor en del den offentlig sektor udgør af bruttonationalproduktet.
| Forbrug | 49% |
| Investering | 17% |
| Offentlige udgifter | 28% |
| Import | -48% |
| Export | 53% |
| Ændringer i lagre | 0% |
| Bruttonationalproduktet | 100% |
I tabellen kan man se, at forbruget udgør lige knap halvdelen af det samlede danske bruttonationalprodukt, hvilket er relativt lavt i forhold til andre lande. Forbruget i USA udgør lidt over 70% af bruttonationalproduktet, hvilket også er en af grundende til at de har større konjunkturcyklusser. Endvidere kan man se at de offentlige udgifter udgør 28% af bruttonationalproduktet.
Bruttonationalproduktet til at sammenligne levestandard
Som tidligere nævnt bruges bruttonationalproduktet ofte til, at fastsætte levestandarden i en økonomi, men her er det vigtigt, at man kigger på bruttonationalproduktet per indbygger.
Danmark har det syvende højeste bruttonationalprodukt per indbygger i følge en opgørelse lavet af International Monetary Fund i 2012 med et bruttonationalprodukt på 56202$ per indbygger.
Øverst på listen finder man Luxemborg. Endvidere ligger andre lande såsom Norge og Schweiz også højt på listen.
Kritik af bruttonationalproduktet
Kritikere mener at bruttonationalproduktet ikke er en god indikator for en økonomis tilstand, da man skal være opmærksom på, at sort arbejde ikke indgår i bruttonationalproduktet. Endvidere er der andre faktorer, som ikke indgår i bruttonationalproduktet.
Hvis man eksempelvis går på resturent og spiser, så indgår prisen på varerne og servicen ydet (personalet har lavet maden og tjenere servere den) i bruttonationalproduktet. Hvis man omvendt laver mad derhjemme vil ingredienserne købt kun indgå i bruttonationalproduktet, selvom man selv har stået og tilberedt maden og serveret den.
Human Development Index
Mange har argumenteret, at bruttonationalproduktet ikke er ideelt til at sammenligne velstand blandt lande og at man i stedet bør anvende flere parameter. HDI er et indeks der i modsætning til bruttonationalproduktet består af flere parameter. Generelt kigger man på den overordnede sundhed i landet, heriblandt forventede levealder. Uddannelse er også en vigtig variable når man kigger på HDI. Endvidere bruges BNP til, at udregne HDI. Vi kan altså konkludere, at man kun kigger på den økonomiske udvikling når man bruger bruttonationalproduktet, hvorimod man kigger på flere variable når man bruger HDI.
